Jeppe Hansen, byskriver, født ca 1680, død november 1729, begravet 11. nov. 1729. Gift 16 juli 1704 med Sidsel Christensdatter.

Jeppe Hansen er nævnt som byskriver i kirkebogen.

Fogder, skrivere, betjente og prokuratorer havde kronede dage på Ærø på den tid. Følgen af et arveopgør, der endte med underskrivelse i 1634, blev, at der kom fire hertuger på Ærø. Philip af Glücksborg fik Ærøskøbing og et mindre gods, Vodrup. Hertug Frederik af Nordborg på Als overtog Gråsten med jagthus, smedje, kro og ladebygninger. Hertug Joachim af Plön i Holsten fik Søbygård og hertug Hans Christian af Sønderborg fik Gottesgabe. Det betød at Ærø blev et kludetæppe af holstenske, alsiske og slesvigske lapper. Fæstebønder og borgere kunne ikke finde ud af, om de var holstenere eller slesvigere, og hvilken lov de skulle følge, eller hvilket toldområde de befandt sig i. Forvirringen blev total, når de havde mellemværende med kirken, for da skulle de ikke henvende sig hverken i Glücksborg, Plön, Nordborg eller Sønderborg, men i Odense. Øens kirkelige administration lå under Fyns stift og kongeriget. Denne tilstand af forvirring sluttede først inde i det næste århundrede, da Frederik den Femte samlede hertugernes eje under kronen. Fogder, skrivere, betjente og prokuratorer havde som nævnt indtil da kronede dage.[1]

 Japhet Kehlet, præst i Stenløse-Fangel, født 16 dec. 1733, død december 1810. Gift 16 december 1769 med Sidsel Johansdatter Reimer, født 1752.

“1769 den 15de Aprilis døde Velværdige Hr. Reimer Johansen i hans Alders 59de og Embedes 31de Aar, og blev begraven d. 22de ejusd: (dvs. samme måned). Han havde tilforn været Capellan pro Persona i Mariebo i Lolland paa 4de Aar. -1. Reg. 20, 11 (dvs. 1. Kongebog): “Den, som ombinder Beltet, skal ikke rose sig som den, der løser det. - Sov værdig Formand! hvil dig ud I Du førte Jesum mangen Brud / Du æres stedse af din Ven  / Som Gud betroede din Hyrde-Vei igen””.

Sådan skrev præsten Japhet Kehlet i Stenløse kirkebog, da hans forgænger og svigerfar Reimer Johansen døde, og det var jo et smukt minde at sætte ham. Reimer Johansen blev i 1738 ansat som fast kapellan hos den sindssyge Johan Dan og fik løfte om at måtte blive hans efterfølger, hvilket også skete 1741. Til bolig fik han allerede fra 1738 præstegården i Stenløse, den som ældre folk endnu kan huske. Den blev nedrevet 1924 og var da over 200 år gammel.[2]

Stenløse gamle præstegård

Japhet Kehlet var optaget af at børnene skulle passe deres skolegang, de gik i skole hver anden dag, men der var mere brug for dem hjemme i landbruget, og forældrene var ikke særlig ivrige for, at deres børn skulle gå i skole. Ved en bispevisitats[3] (biskoppen kom på inspektion på skolen og skulle høre om børnene kunne deres katekismus og måske læse og regne en smule. Han skulle også bedømme læreren og give en udtalelse) i 1772 på rytterskolen i Fangel, var der hverken ris eller ros til skoleholderen, Andreas Fugl, men den nye præst, Japhet Kehlet, klagede over, at en del forældre ikke holdt deres børn til skole, og det blev så foreholdt dem af biskop Bloch.

Præsten havde tilsyn med 2 skoler.

Den ene i Fangel, var en rytterskole. Fangel skole blev bygget ca. 1721 som en af 240 rytterskoler rundt om i hele landet. På grund af de meget solide bygninger står mange

Hans Jeppesen Kehlet, byfoged, postmester og Kgl. Toldkontrollør, født 7 marts 1707, døbt 15 marts 1707,  død 21 marts 1787 i Ærøskæbing. Gift 18 maj 1731 med Ingeborg Cathrine Christiansdatter Lassen.

Ærøs historie var i århundreder nøje forbundet med Sønderjyllands historie. Øen var  tildelt slesviske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger. Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder, og så påbegyndtes en udstykning af kronens gods[4]. Men øen regnedes stadig til Slesvig og var derfor efter nederlaget til Østrig og Preussen i 1864 nær gået med under afståelsen af hertugdømmerne op til Kongeåen.[5]

Ærøskøbing er en smuk, gammel købstad. Byens havn ligger i læ bag Drejrø og Urehoved. I 1750 var ca. 50 fartøjer hjemmehørende i Ærøskøbings havn. Der blev drevet handel med især Norge og Hertugdømmerne. Byens mange gamle velbevarede huse, torve, bybrønde og toppede brosten giver et indtryk af, hvordan en dansk købstad så ud for et par hundrede år siden.[6]

Hans Kehlet blev udnævt til Kgl. Toldkontrollør i 1751, han var tillige postmester og byfoged. Købstæderne regnedes fra gammel tid for kongens ejendom, og hans embedsmand i byen kaldtes byfoged[7].

Af: Anne Kehlet Nielsen